Viser
Allerup Serviceudlejnings egne viser!
Fra tid til anden skriver jeg en vise som er til brug for andet end netop en bestemt fest,
her er en vise som eventuelt kan bruges til en høstfest eller i vinteren.
Bønder har altid, og med rette, fået skyld for at beklage sig i tide og utide.
En ganske rimelig grund til det, – er vejret. Vejret kan være tungen på vægtskålen, om det er redning eller ruin, og fra ældre tider et spørgsmål om liv og død.
Vore dages satellitbaserede vejrudsigter giver et ret præcis billede af en uges vejr, men vejret bliver hverken værre eller bedre af det.
Derfor disse sang, med et lille glimt i øjet
Bonden og vejret
Mel: En lærke letted’
Når forårssolen med lys og varme
fortrænger frosten ja ved i hvad
da bliver bonden i ben og arme
og hoved med, her så kisteglad
han sår sit korn i den gode jord
om høsten ved han slet ikke spor
slet ikke spor.
Fra Arilds dage, man vejr studered’
og ting man husked’ fra slægt til slægt
lidt rim og vers har man så kreeret
slet ingenting er vel her fordækt
hvis egen springer, lidt før end ask
så går vor sommer nok helt i vask
vel helt i vask.
I år sprang asken lidt før end egen
og Far han sa’ som sig hør og bør
den mening har jeg, som er min egen
vor sommer bliver nok meget tør
for bonden er det en ringe trøst
at det bli’r regnvejr, men først til høst
men først til høst.
Har nogen hørt det, om nordenvinde
at den er kold men til gengæld hård
trods det er sjælden man skal den finde
den er så led, hver gang, vi den får
ret barsk og rå er den ganske klar
og uanset hvor den kommer fra
den kommer fra.
En østenvind når fra vest det gråne
i vejret er det et sikkert tegn
det gælder Danmark, det gælder Skåne
på tredjedagen da får vi regn
det gælder kvinde, det gælder mand
man ikke standse det hele kan
ej standse kan.
April med væde, er bondens glæde
en maj med kulde er også godt
det helt præcis ikke var tilstede
april var kold, maj var varm og flot
da det var tiden hvor kornet skred
det uden vand havde svært derved.
lidt svært derved.
En sommertørke med tiden ble’ der
så høsten bliver nok ikke stor
som aske ned i halvanden meter
en masse vand kræved’ vores jord
og vore fugle de sølle kræ
de piller aks men skal ned i knæ
skal ned i knæ.
En ægte bonde han altid klager
dels over vejret og mange ting
hvis høsten den er en kende mager
et emne finder han rundt omkring
gi’r høsten middel, måske an’mass
han klager over for ringe plads
for ringe plads.
For vejrets luner vi alle viger
skønt det er indgang til mangt en snak
det er præcis som Storm P. han siger
gør nogen noget – nej ik’ et hak
om vejret snakker man rundt omkring
men foretager sig ingenting
slet ingenting.
Snemandens sang
Mel:
At jeg kom til verden, nøje her jeg ved
det var bare så’n en ren tilfældighed
det er kun hvis vejret sådan vil sig té
for jeg er jo kun en lille mand af sne.
Om min mening den kan virke så’n lidt streng
at min Far kun er en lille snottet dreng
nej et ornt’lig mandfolk om jeg måtte be’
men jeg er jo kun en stakkels mand af sne.
Min forfæng’lighed har meget svære kår
en uform’lig klump det udgør mine lår
kun min tud kaninen synes er så god
for det er nu blot en gammel gulerod.
Jeg er vejrbidt, kulden fint jeg tåle kan
ingen næsedryp nej ik’ en smule vand
fra min næse kommer ikke spor af flåd
skønt jeg mener at den har en smule råd.
At min hovedpryd den nærmest er til spot
det er ik’ engang en strikket sort kalot
alt hvad så’n en lille unge finde kan
er en gammel højrød revnet plastickspand.
Hele døgnet i den skarpe hårde frost
så standhaftig står jeg trofast på min post
i skal ikke tro at det er særlig skæg
når man ik’ engang får overtidstillæg.
Og selv hundene kan ikke nære sig
jeg kan ikke bare sådan gå min vej
jeg må li’så stille stå og la’ det ske
for jeg er jo kun en stakkels mand af sne.
Da jeg kom til jord var jeg og alting hvidt
nu’ jeg bare sur og gammel og beskidt
hver gang fugle flyver får jeg næsten spat
for de hilser gerne på mig med en klat.
Det til vårens komme er en hyldestsang
skønt jeg ved det er min sikre undergang
før en lærken over marken synge kan
ja så er jeg blevet til det bare vand.